Copyright © 2006 by Duo Danica  ·  All Rights reserved  ·  E-Mail: poulegede@gmail.com
Lidt om programmet og musikken
Diderich Buxtehudes Toccata og fuga i F-dur, viser Buxtehude i festhumør med sine tonekaskader og store akkordophobninger. Fugaen er i ”Stile antico” (gammel stil), et begreb, som blev formuleret i det 17. årh. sigtende på den traditionelt bevarede stramme polyfone (flerstemmige) vokalstil (korsang).

Georg Friedrich Händels Sonate i F-dur for obo og orgel er dateret til omkring 1716 og sammenlignes med én af hans utallige Concerto Grossi. Denne er fra hans kendteste opus 3, nr.4.

Satsmæssigt er denne sonate lidt anderledes end de sædvanlige sonater fra den tid, som slutter med en hurtig sats, hvor denne sonate slutter med en Bourrée anglaise (engelsk Bourrée).

Diderich Buxtehudes orgelkoral ”Nu bede vi den Helligånd” I (den stille version) kendes fra Den Danske Salmebog under samme navn nr. 289. Melodien er genkendelig, trods mange forsiringer i melodistemmen. Det er en førreformatorisk leise.  Denne koral er én af Buxtehudes særlige perler.

Duo Danica bad sidste år komponisten Branko Djordjevic om at skrive 2 danse, baseret på dels ”Deux Danses a Agni Yavishta” - dels på ”Trois Minutes”, og Djordjevic leger her på samme måde som Alain med temaerne og har tillige komponeret satserne med stor humor og poesi.

Jehan Alains
”Deux Danses a Agni Yavishta” (indisk gud for ild) er skrevet under inspiration af og efter en maleriudstilling i Paris, hvor Alain på det tidspunkt var optaget af indisk lærdom og musikstil. Det høres tydeligt i værkerne, og det tillige med et glimt i øjet. I den anden dans, som går direkte over fra den første, prøver Alain at illustrere kampen mellem ild (de hurtige passager) og aske (de langsomme passager).

Jehan Alains ”Trois Minutes” for orgel er i grunden komponeret som tre små klaverværker, som Alain selv omskrev til orgel. Undertegnede fandt værkerne efter ihærdig søgen i Paris i 2011 og førsteopførte ”Trois Minutes” i Danmark i sept. 2011 år. Her viser Alain sin store kunst i miniformat med tre små øjebliksbilleder.

Branko Djordjevics første dans ”Danse rythmique” er meget rytmisk prægnant og begynder med en rumbarytme, og går derefter over stok og sten og slutter med et muntert orgelefterspil.

Branko Djordjevics anden dans ”Danse a Quodlibet” (”Lidt af hvert”) er en kompositionsform, hvori flere temaer eller melodier forefindes. I denne fuga er der 3 temaer kørende samtidig fra ”Trois Minutes”. Dansen slutter helt stille og med en temaomvending i orglets dybeste pedaltoner. Ligeså underfundigt, poetisk og flygtigt som alle tre øjebliksbilleder i ”Trois Minutes” af Alain.

Diderich Buxtehudes orgelkoral ”Nu bede vi den Helligånd” II (den mere bevægelige version) er udadvendt og kunne referere til salmens 2. vers ”Du lysets Ånd! opklar os så”

Georg Friedrich Händels
Koncert i B-dur for obo og orgel er oprindelig skrevet for obo og strygerensemble. På Händels tid var det også kutyme at spille orkesterstemmerne på orgel, hvis der manglede et orkester. Man forstår godt, at Händel gerne fik denne koncert spillet så tit som muligt, da den - ligesom Sonate i F-dur - har en lethed og munterhed indbygget.

Diderich Buxtehudes Præludium og fuga i g-mol for orgel, også kaldet ”Søslangen” - udtrykket kommer af det nodebillede, man som det allerførste ser i værket, hvor de lange kaskader af toneranker ruller sig rundt på nodearket som en smuk søslange ville gøre det i vandet. Efter en toccataindledning går værket direkte over i en ”stram” fuga for så at fortsætte med et muntert mellemspil for til sidst at ende med noget af det mest grandiose og afklarede, Buxtehude har skrevet. En fuga i fransk stil (korte optakter) som kan sammenlignes med Bachs store trippelfugas første fuga i Præ og fuga i Es dur.


                                                                                      Asger Troelsen, Februar 2013   
Duo Danica